Agro Arkitekturprisen 2006
»Vi prøvede selv at tegne noget, men det lignede blot det, vi kom fra.« Arne P. Rasmussen er ingeniør og Annette Kappel er teknisk tegner, og så skulle de vel nok selv kunne slå stregerne til ombygningen af landbrugsejendommen sydvest for Aalborg. »Nej, det er en ingeniør ikke uddannet til,« mener Arne P. Rasmussen. I stedet hyrede de arkitekt Merete Lind Mikkelsen, København, til opgaven. Hun har arbejdet meget med stuehuse på landet og er blandt andet medforfatter af bogen »Stuehuse - en grundbog«. Arkitekten fik frie hænder til at udforme et nyt stuehus på »Ny Hasserisgaard« - et hus, der nu rummer deres bolig, en aftægtsbolig for Arne P. Rasmussens forældre og kontor til deres rådgivende ingeniørvirksomhed. »Hun fik vore ønsker, men hun ville ikke se vore skitser,« fortæller de. »Men vi synes, vi har fået kvalitet for pengene, og det er blevet, som vi gerne ville have det,« tilføjer de. | Ekspropriation
Foruden boliger og kontor omfatter ombygningen af »Ny Hasserisgård« også et hestestutteri til 20 - 25 heste. Annette Kappel og Arne P. Rasmussen boede på en anden ejendom i Gl. Hasseris, hvor de også havde stutteri. Men i forbindelse med en ekspropriation blev jorden skåret fra, og så var det nødvendigt at finde et nyt sted. Da deres ingeniørfirma har kommunale opgaver, skulle det være i Aalborg Kommune. Ejendommen, de fandt, er et tidligere statshusmandbrug med 12 hektar jord. Bygningerne bestod af en vinkelbygning - oprindelig stuehus og stald - men med det hele inddraget som stuehus, et lille, lavt maskinhus og en fritliggende lang staldbygning. Den var oprindelig bygget som svinestald, men blev brugt som kartoffellager af den tidligere ejer. Fra LandsbrugsAvisen i forbindelse med Læs mere - Stuehuset |
|