Stuehuset

Nyt stuehus

Ikke meget af det står tilbage i dag, og der er vendt ganske op og ned på gården. Stuehuset, der lå langs vejen, er revet ned, og det nye stuehus ligger på den anden side af staldbygningen, som nu er renoveret og rummer hestebokse og lade. Som vinkel herpå er der bygget ny løsdriftsstald til hestene. »Oprindeligt var det planen også at anvende det gamle stuehus, men vi har fået en bedre planløsning på denne måde. Det viste sig også, at huset slet ikke havde noget fundament«, siger Arne P. Rasmussen. Målet var i det hele taget at bruge så meget af de eksisterende bygninger som muligt - også af hensyn til økonomien. Men jordbunden på stedet gør, at det er nødvendigt med pælefundering, og de eksisterende bygninger var ikke funderet. »Og som ingeniørfirma kan vi ikke så godt have revner i bygningerne, « mener parret.
    Andre farver

Om- og nybygningerne repræsenterer også et farveskift på ejendommen, der tidligere var rød, men nu fremtræder i en gylden gul nuance. »Netop valget af farver var et af de sværeste at træffe, men det skulle være i retning af jordfarver for at passe i landskabet,« siger Anette Kappel. To farver måtte det ikke være: Hvid eller skagensgul. Hvid virker blændende og skagensgul hører hjemme i Skagen, mener de. Farven på facaderne skulle også passe til det udvendige træværk, der er sydamerikansk hårdttræ. Samme træsort som i øvrigt er brugt til hesteboksene. »En mere holdbar løsning end krydsfiner,« påpeger Arne P. Rasmussen. Træet kan behandles med olie, men kan også sagtens stå uden. Facaderne er vandskuret med indfarvet mørtel og herefter malet med silikat-maling, og Arne P. Rasmussen vurderer, at de i hvert fald vil holde i 10 år.

Fra LandsbrugsAvisen i forbindelse med
nominering til Agro Arkitektur Prisen 2006.

Læs mere - Bedømmelsen

   

Agro Arkitekturprisen - indkørselAgro Arkitekturprisen - indkørselAgro Arkitekturprisen - gavlAgro Arkitekturprisen - gavl