Trakehner-hestens historie del 2

Trakehner logoTrakehner logoI den Østpreussiske stambog, var der lige inden udbruddet af 2. verdenskrig optaget ca. 25.000 hopper. På det tidspunkt blev racen anset for at være verdensfornemste kavaleri hest. Som konkur-rencehest var den næsten enerådende.

Østpreussens, og dermed Trakehnens, udsatte politiske og geografiske position mellem Rusland og det øvrige Europa har gjort området til krigsskueplads ved flere storpolitiske konflikter. Første gang under den 1. Napoleonskrig var det nødvendigt at rømme Trakehnen og leve i land-flygtighed for at redde hestene. Samtlige dyr måtte drage østpå til Rusland indtil krigens afslutning. Transporten måtte nødvendigvis ske til fods, og en vis selektion af hestene for hårdførhed fandt sted, idet de svageste bukkede under. Under 1. verdenskrig blev avlsdyrene sendt med tog til Schlesien i det centrale Tyskland. Først i 1919 var alle dyrene sendt retur til Trakehnen.

Under den kaotiske afslutning på 2. verdenskrig blev nærmest hele Østpreussen rømmet, og avlshopper blev spændt for vogne med familie og bohave og drog mod vest. Den over 1000 km lange færd, disse hundreder af heste foretog i en af de hårdeste vintre i det forgangne århundrede, er ofte blevet kaldt verdens hårdeste materialeprøve. Trakehnen blev ryddet for heste og der har ikke siden foregået nogen avl af heste på stutteriet. Trakehenen tilhører nu Rusland, og bygningerne som findes endnu, har i en lang årrække været forfærdelig misligholdt.

Nogle af hopperne og et antal hingste fra Trakehnen blev sendt med tog mod vest. Mange af hestene på hovedstutteriet, og de resterende i hele Øst-preussen, for-svandt under krigens afslutning. En del blev taget som krigsbytte, men de fleste blev sikkert brugt til menneskeføde. Af de 300 elitehopper fra hovedstutteriet kom kun godt 20 levende til Vesttyskland, og af de 25.000 østpreussiske hopper re-sterede efter utrolige strabadser kun ca. 700 til genopbygningen af racen. Ca. 50 hingste blev også reddet fra krigens hærgen.

Kun ca. 100 af de overlevende hopper var af god kvalitet. Med denne rest af verdens engang fornemste ridehest begyndte en gruppe af utrættelige hestefolk og entu-siaster at genoprette trakehnerracen i Tyskland, ved hjælp af en stambogsføring, der alene godtog avlsdyr med en doku-menteret trakehnerafstamning samt engelsk og arabisk fuldblod. For de fleste af hoppernes vedkommende bestod dokumentationen i brændemærket på venstre lår, idet deres papirer var gået tabt.

Derfor stopper den kendte del af afstam-ningen på mange trakehnere i dag ved en stammoder fra 1945. Heldigvis blev en stor del af de heste russerne tog som krigsbytte samlet på stutteriet Kirow i det sydvestlige Rusland. Siden krigen har man fortsat avlen og stambogsføringen af rideheste her, og en stor del af dyrene på Kirow er rene trakehnere af en meget høj kvalitet, der nedstammer direkte fra Trakehnens avlsdyr. Efter koldkrigens afslutning er det i de senere år lykkedes at importere dyr fra Kirow til Vesteuropa - bl.a. er en del heste, heriblandt et par avlshingste, kommet til Danmark.

Læs mere - Trakehner-hestens historie del 3